Intentionen

Man kan ikke være enig med alle dem man møder eller have samme indstilling til værdier, tro eller mål her i livet.
Man bryder sig måske ikke om de ting andre gør eller siger og nogle gange kan det være hårdt at se mennesker gøre ting der gør ondt på en selv eller andre.
Det samme gælder den anden vej; jeg kan gøre ting som andre ikke forstår eller som de opfatter som generende eller ondskabsfulde, eller værre.
Jeg har derfor valgt at tro på den positive intention.



Jeg antager derfor, at mennesker ikke bevidst gør dårlige ting mod andre. Vi udfører ofte dårlige handlinger eller siger dårlige ting fordi vi ønsker at få noget godt ud af det. Vi kommer bare ikke altid lige heldigt fra det. Vores adfærd er ikke altid god.
Det er svært at bedømme andres motiver for hvorfor de gør det de gør. Vi gør alle ting der bunder i vores opvækst, opdragelse, sociale påvirkning, værdier, og vaner. De fleste af os kan godt tillægge os en adfærd der er påtaget og som ikke bunder dybt i vore indre værdier. Men det fungerer ikke i ret lang tid. Overfladen krakelerer når vi presses og vort sande, virkelige jeg kommer op til overfladen.
Skal vi så acceptere og godtage alt det andre mennesker gør og siger, som måske endda gør ondt på os eller vore nærmeste?
Nej, men jeg tror at vi kan tage afstand fra den adfærd andre praktiserer, uden at vi behøver at hade eller tage afstand fra mennesket bag adfærden. Vi kan blive vrede, men vi bør ikke synde. Vi kan faktisk elske vore fjender!
Det kan indebære at vi må tage afstand og søge andre venskaber, fordi vi ikke kan fungere sammen med det menneske der handler på en måde som vi ikke kan acceptere. Men behøver vi dermed at hade det menneske? Behøver vi at bære nag til det menneske?
Jeg mener at det er nødvendigt at tage afstand fra en adfærd vi ikke kan acceptere. Måske betyder det adskillelse for en tid, måske for altid. Men vi behøver ikke at bære på had eller nag til den person. Derfor mener jeg, at der kan være en positiv intention bag det andre mennesker gør - eller jeg selv gør - og som kan gøre ondt på mig - eller andre. Det betyder ikke at jeg skal acceptere det der gøres mod mig. Jeg må og jeg kan reagere mod det. Måske forstår jeg ikke motivet - måske kommer jeg aldrig til det. Men måske når jeg dertil hvor jeg kan tilgive det.
Jeg har lov til at sætte en grænse for hvad jeg vil acceptere. Jeg har lov til at udtrykke min afstandtagen til den adfærd jeg møder. Også uden at jeg behøver at fastholde vreden eller bære nag eller had i al fremtid til et andet menneske.
Jeg kan ikke forlange at andre mennesker ser tingene som jeg gør - heller ikke med hensyn til den positive intention. Men jeg vil forsøge at praktisere den selv, fordi den hjælper mig med at stå fast på mine værdier og beskytte mig selv eller mine nærmeste og have det godt med det - og samtidig prøve at se det positive i et andet menneske, selvom jeg ikke er enig i deres adfærd eller de værdier de bygger deres liv på. Men jeg kan møde andre mennesker med et mere åbent sind og måske undgå at jeg er med til at øge det had der er under opbygning i verden rundt omkring mig.